Rum-mad, 1. del: Eksperimenterne
På fremtidens rumstationer på Månen og på Mars,
såvel som på store rumstationer i kredsløb, vil
maden være overvejende vegetarisk, ofte næsten vegansk.
Af Sune Borkfelt ©
For at lave animalske produkter kræves som regel langt flere
ressourcer end der kræves til produktion af vegetabilske
fødevarer. Derfor har man fundet ud af, at på fremtidens
baser i rummet, hvor mennesker skal bo og være relativt
selvforsynende indenfor et lukket system, må kosten
nødvendigvis være overvejende veganisk, og kun enkelte
animalske produkter vil blive tilgængelige. Det har allerede
været overvejet og til en vis grad praktiseret under de
forsøg med lukkede systemer, der har været
gennemført her på Jorden.
Bios-3
Når vi skal snakke om forsøg med lukkede systemer, de
såkaldte CELSS (Closed/Controlled Environment/Ecological Life
Support Systems), er der først og fremmest to forsøg af
nævneværdig karakter. Det første af disse var det
russiske Bios-3 eksperiment. Som en del af det sovjetiske bidrag til
rumkapløbet, byggede russerne et lukket system under jorden i
Krasnojarsk i Sibirien. Det var her målet at indsamle viden om,
hvordan livet ville være på en større rumstation og
hvilke behov en sådan station skulle kunne dække. Derudfra
ville man så kunne danne konklusioner om, hvilke krav man skulle
stille til en sådan station, dens konstruktion og dens
indretning. I sidste ende var målet altså at indsamle den
nødvendige viden for at kunne bygge lukkede systemer i rummet,
f.eks. på Månen eller på Mars. Med konstruktionen af
Bios-3 var det meningen, at mennesker skulle kunne klare et isoleret
forløb på op til seks måneder i systemet.
Bios-3 stod færdig i 1972 og i løbet af de næste
tolv år boede tre hold af testpersoner i systemet i perioder
på mellem 4 og 6 måneder. Det var en naturlig ting, at
dyrehold i systemet fra starten var blevet udelukket, da det ville
optage alt for megen plads. Ikke alene skulle der have været
plads til dyrene, men også til at dyrke deres foder. Ligeledes
ville dyrehold betyde et langt større forbrug af vand og energi,
hvad der ville være uhensigtsmæssigt på en base i
rummet, der er afskåret fra Jorden og dens kilder til ressourcer.
Den mad, der skulle produceres i systemet måtte derfor være
vegetabilsk.
En af de kilder til føde, der blev overvejet, var alger, da
disse ville være lette at dyrke, sammenlignet med mange andre
afgrøder. Desuden indeholdt algerne mange af de
næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som menneskene i systemet
ville have brug for. Men algerne indeholdt næsten ingen
kulhydrater og skulle bearbejdes for hårdt, hvis de skulle
være egnede som menneskeføde. Dertil kom, at de
højerestående planter, der var alternativet til algerne,
mere lignede den form for føde, som russerne generelt var vant
til og derfor kunne gøre opholdet i systemet mere udholdeligt
for de mennesker, der skulle leve i systemet. Man valgte derfor at
indrette systemet således, at der kunne blive plads til
forskellige afgrøder, f.eks. hvede og forskellige
grøntsager, der så skulle dyrkes i kunstigt 'dagslys'. Det
var nødvendigt at have afgrøder, der kunne dække
alle næringsbehov, d.v.s alle næringsstoffer, vitaminer og
mineraler skulle sørges for. Udvalget af afgrøder
måtte derfor være stort, ligesom høstens
størrelse, da den skulle forsyne 3 mennesker i op til seks
måneder.
Trods det store udvalg af vegetabilske næringsmidler man endte
med at have på Bios-3, nåede russerne aldrig til de
vegetariske konklusioner, der senere er blevet draget om kosten
på fremtidens baser i rummet. Faktisk fik de russiske
testpersoner ca. 25% af deres mad fra animalske kilder, mest i form af
frysetørret kød, som de fik leveret gennem en luge
én gang om måneden. Det alternativ, at besætningen
skulle leve vegetarisk, blev faktisk aldrig rigtig overvejet. Man
regnede i stedet med, at det ville være muligt af og til at
levere animalske produkter til rumbaserne i fremtiden, selvom det vil
være upraktisk.
Biosphere 2
Det andet nævneværdige projekt med et lukket system er
Biosphere 2 i ørkenen nord for Tucson, Arizona i USA. I dette
projekt, der har været noget mere omtalt end Bios-3, byggede man
et lukket system over jorden, i noget der kan virke som et enormt,
meget avanceret, drivhus. Det var meningen, at systemet skulle fungere
på egen hånd og være stort set lukket for
påvirkninger udefra, foruden solens lys og varme, omtrent som
Jorden (Biosphere 1). Af den grund måtte animalsk føde
også her være næsten udelukket, da det ganske simpelt
ville være for stort et projekt, hvis alle ressourcerne til
fremstilling af sådanne skulle være tilstede inde i
Biosphere 2. Men projektet var da langt mere ambitiøst og
betydelig større end det russiske projekt. Hele konstruktionen
dækker 12000 kvadratmeter og rummer syv forskellige zoner: Hav,
salt- og ferskvandssumpe, tropisk regnskov, savanne, ørken,
intensivt landbrug og beboelse. På denne måde
forsøgte man at afspejle de forskellige typer af landskaber i
jordens tropiske bælte, og Biosphere 2 kom til at huse hele otte
mennesker i to år, fra 1991 til 1993.
På trods af idéen om, at Biosphere 2 skulle være et
helt lukket system, blev det i praksis 'kun' til at 'biospherianerne'
selv producerede ca. 90% af deres mad det første år og ca.
80% det andet år. Den mad, der blev produceret inde i systemet 2
var langt overvejende vegetarisk, og bestod hovedsageligt af
afgrøder fra landbrugsarealet. Her dyrkede man f.eks. kartofler,
taro (en slags tropisk rod) og en række andre grønsager,
foruden bønner og ris. Desuden blev jordnødder en af
biospherianernes meget brugte afgrøder. Udover de dyrkede
afgrøder har visse spiselige ting helt sikkert også kunnet
findes i systemets 'naturområder', da Biosphere 2 indeholdt ca.
3800 arter af planter og dyr. I parentes kan bemærkes at skadedyr
på et tidspunkt var et problem, da der ikke kunne bruges
sprøjtemidler udefra, men de kom under kontrol ved hjælp
af olie og sæbe. Desuden spiste gekko-øgler de fleste af
kakerlakkerne.
Lidt animalsk føde blev det dog til i Biosphere 2.
Gedemælk var kilden til en mindre produktion af yoghurt og ost,
og gedekød blev spist i meget små mængder. Af og til
fik biospherianerne også et æg.
Det er bl.a. ud fra de erfaringer, man har gjort sig under
eksperimenter som dem med Bios-3 og Biosphere 2, at forskere
planlægger, hvordan livet skal være, og hvad der skal
indtages, på fremtidens baser i rummet. Men når et CELSS
ligger på Mars eller på Månen, eller er i
kredsløb, er det ikke muligt at snyde med ressourcerne.
Hjælpen udefra vil være mere begrænset, såvel
som der skal spares på de ressourcer, der produceres på
basen. Bl.a. derfor er et CELSS også bygget op omkring en meget
høj grad af genbrug. Det vil ikke være muligt på
Mars at få 25% af astronauternes føde gennem en luge en
gang om måneden, og det vil være upraktisk,
ressourcekrævende og helt sikkert også meget
kontroversielt, at holde større dyr på en base i rummet.
Bl.a. derfor vil maden på fremtidens baser også blive
vegetarisk i endnu højere grad, end den har været det
under de omtalte eksperimenter.
Læs også 2. del, der handler om
planerne for fremtidens rumbaser.
På nettet:
Biosphere 2. Det
officielle site for Biosphere 2, der idag fungerer som en
turistattraktion.
Biospherics.org.
Stort site om forskning i lukkede systemer. Bl.a. med en foto-tour
gennem Biosphere 2.
(Denne artikel er tidligere blevet offentliggjort hos
internetmagasinet qpeople.dk i 2000)
