Spørgsmål om etik

Planter er jo også levende. Er det ikke bare dobbeltmoralsk at spise en masse planter samtidig med, at man ikke vil slå dyr ihjel?
Som mennesker skal vi jo leve, og må derfor have føde af én eller anden art. Her er planter en naturlig fødekilde for mennesket, og mens de dyr, man typisk spiser, har et centralnervesystem og kan opleve såvel smerte som følelsen af f.eks. frygt i forbindelse med opdræt og slagtning, så er planters oplevelse af at blive spist formodentlig langt mindre traumatisk.

Dertil kommer, at man som vegetar kun indtager en brøkdel af de planter, som er nødvendige for at opfodre dyr, så disse kan give en tilsvarende mængde animalsk føde. Der går altså færre planter til for at en vegetar kan blive mæt end der indirekte skal til for at mætte en kødspiser.


Er vegetarer ikke hyklere, når de går med lædertøj og -sko, drikker mælk og spiser æg?
Hvis man bliver vegetar p.g.a. dyreetik, tager man et bevidst skridt i retning af at mindre dyrs lidelser, også selvom man ikke går hele vejen og bliver veganer, hvorved man udelukker mælkeprodukter og æg. For mange mennesker er det svært at tage skridtet direkte fra kødspiser til veganer, bl.a. af praktiske og sociale årsager. Men det at den enkelte søger at gå så langt for at mindske dyrs lidelser, som man føler man kan, kan ikke kaldes hykleri. Selv det mindste skridt tæller, og skridtet fra kødspiser til vegetar er et stort og vigtigt skridt, også selvom man ikke lige kan blive konsekvent veganer eller kan finde alternativer til læder, ruskind o.lign. i sin beklædning.

Når det er sagt, skal det også siges, at rigtig mange vegetarer tager skridtet videre til at blive veganere for yderligere at mindske den lidelse, som dyr undergår i landbruget. Endvidere er det efterhånden blevet muligt at købe sko, tøj m.v. af falsk 'læder' i en ret høj kvalitet - bl.a. i visse internetbutikker - hvilket mange vegetarer benytter sig af.


Det er jo ikke mig, der slår de dyr ihjel, jeg spiser. Hvorfor er det så mit ansvar?
Med sine valg eller fravalg som forbruger sender man et signal til producenter og detailhandel om, hvilke egenskaber man som forbruger ønsker ens varer skal have. Samtidig støtter man økonomisk produktionen af de varer, man køber, og er dermed med til at sørge for, at det kan betale sig at producere dem. Ligeledes kan man ved at fravælge kød undgå at sende et signal til kødproducenterne om, at man gerne vil have deres produkter. Som forbruger er man en del af markedet og dermed har man et medansvar for, hvad det kan betale sig at producere og sælge. Er der f.eks. mange mennesker, der køber økologiske varer, vil det i mindre grad kunne betale sig for producenterne at sælge konventionelt dyrkede varer, og derfor vil produktionen i løbet af noget tid blive lagt om, så den tilpasses markedet. På samme måde er antallet af vegetarer en faktor, der påvirker kødprodukternes markedsandel og derved i sidste ende produktionen.


Hvordan kan man sige, at dyr lider på dyrefabrikkerne, når de ikke kender til at have det anderledes?
Det er kynisk og ufølsomt at argumentere for fortsatte lidelser ud fra at de, der lider, aldrig har prøvet at være fri for lidelse. Rent faktisk lider dyrene på dyrefabrikkerne lige fra fødslen, hvor de tages alt for tidligt fra deres mor, indtil slagteren udfrier dem fra et uværdigt liv, hvor selv dækningen af deres mest basale behov - som frisk luft og fri bevægelse - ofte er blevet dem nægtet.


Producenterne passer vel godt på deres dyr, for deres profit afhænger jo af dem?
Dyrevelfærd er ikke altid fremmende for profitten, og kan ofte være kostbart for producenterne, som derfor vil forsøge at minimere antallet af dyrevenlige initiativer. I sidste ende afhænger producenternes profit af deres dyrs produktivitet per krone investeret i bygninger, udstyr, foder, transport, arbejde og andre udgifter. Profitten øges i takt med antallet af dyr, der kan stuves sammen på den forhåndenværende plads, indtil den resulterende dødsrate bliver uacceptabelt høj. Det er med andre ord f.eks. i producentens økonomiske interesse at give de enkelte dyr så lidt plads som muligt.


Hvis kødet er 'økologisk' eller 'frilands' er det vel ikke uetisk at spise det?
Selvom der er skrappere krav til dyrevelfærden, når det gælder dyr i økologisk produktion, er metoderne stadig langt fra så dyrevenlige, som man kunne ønske sig, og dyrene påføres stadig unødvendige lidelser og stress. F.eks. kan der sagtens være 200 høns i en økologisk hønsestald, hvilket påfører dyrene stress, fordi de fra naturens hånd ikke kan overskue flokstørrelser på mere end ca. 20 individer. Dette medfører ofte, at økologiske høns hakker hinanden til blods. Ligeledes er det i Danmark tilladt at kastrere smågrise uden bedøvelse, også selvom de skal sælges som økologiske. Endelig er der det fundamentale faktum, at dyret – økologisk eller ej – skal dø en unaturlig og alt for tidlig død for at det kan ende på spisebordet.


Dyr dræber og spiser jo hinanden, så hvorfor skal vi ikke gøre det samme?
Nogle dyr er naturligt skabt til at spise kød, og kan ikke undvære det. Rovdyr som løver, tigre, ulve osv. har derfor intet valg og følger deres natur. Som menneske har man et valg, for selvom mennesker har tilpasset sig til at lade sig ernære delvist af kød, så er kød hverken en nødvendig eller naturlig fødekilde for mennesker. Og at der både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og etisk er gode grunde til at blive vegetar, gør det kun endnu mere naturligt at fravælge kød. Se også svaret på spørgsmålet 'Er mennesket ikke skabt til at spise kød?'


Dyrker vegetarer ikke en blødsøden Bambi-mentalitet og disneyficering af dyrene?
De fleste etiske vegetarer vil som udgangspunkt ønske for dyrene, at de ikke skal udsættes for unaturlige lidelser eller en alt for tidlig og unaturlig død. Der er ikke noget blødsødent eller disney-agtigt i at ønske dette, og der er ikke tale om en menneskeliggørelse af dyrene, kun et ønske om at fremme dyrs velfærd på deres egne præmisser, og et ønske om at være konsekvent i dette ved at fravælge at spise dyrene. Der er intet disney-agtigt eller blødsødent over at ønske andre levende væsener et liv på egne naturlige vilkår, hvor de ikke blot tjener til at tilfredsstille menneskelige pseudo-behov.


Værdsætter I dyrs liv mere end menneskers?
Der er intet modsætningsforhold mellem det at værdsætte menneskeliv og ønsket om at hjælpe dyr til at undgå unaturlig lidelse og død. At være vegetar af dyreetiske årsager betyder ikke, at man sætter lighedstegn mellem værdien af menneskeliv og dyreliv, men at man anerkender, at dyrs liv er for værdifuldt til, at man vil dræbe dem for at få en type føde, man ikke behøver.