Hvad er en vegetar og en veganer?

Vegetar
Vegetarisme defineres som den praksis at leve af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Veganer
Veganisme er ”en måde at leve på, som søger at undgå (så vidt som muligt og praktisabelt) alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål”. Denne definition stammer fra det britiske Vegan Society, som i sin tid skabte betegnelsen ‘veganer’. Dvs. veganere lever plantebaseret og søger så vidt muligt, udover kød, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr mv.

Andre typer vegetarer
Der findes desuden mange forskellige måder at praktisere sin vegetarisme på. Råkostspisere spiser kun vegansk mad tilberedt ved max. 42 grader. Nogle bruger udtrykket strikt vegetarisme til at beskrive det at spise som en veganer, men ikke nødvendigvis forsøge at undgå læder mv. Nogle vegetarer specificerer deres kostvalg med udtryk som målretter hvilken type supplement de har, således er mælk en del af kosten for lakto-vegetarer, æg inkluderes for ovo-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer spiser begge dele.

I DVF bruger vi udtrykket ”vegetarer” som samlende betegnelse for alle de personer, der har det til fælles, at de undlader at spise dyr.
 

Hvorfor leve sådan?
Der kan være mange grunde til at leve som vegetar, og ofte vil flere årsager spille ind. Nedenstående er nogle af de mest almindeligt angivne grunde:

  • Klimamæssige årsager - fordi animalsk produktion giver store klimagasudslip og dermed er meget klimabelastende.
  • Religiøse, spirituelle og filosofiske årsager
  • Finder det unaturligt at spise kød, kan ikke lide smagen, synes evt. kød er ulækkert. 
  • Sundhedsmæssige årsager (for at forebygge eller evt. helbrede sygdom)
  • Dyreret - fordi man ikke synes om forholdene i det industrialiserede landbrug.
  • Etiske grunde - fordi man ikke kan nænne at slå dyr ihjel eller være medvirkende årsag til, at andre slår dem ihjel.
  • Solidaritet med dem, der sulter - fordi der ville være mad nok til alle på denne klode, hvis alle levede vegetarisk.
  • Miljømæssige årsager - fordi animalsk produktion forbruger store mængder naturresurser, energi og vand.

For mange mennesker indgår det at leve vegetarisk som en del af en samlet livsindstilling.

Misforståelser
Et par typiske misforståelser:

Det hænder at mennesker, som supplerer deres i øvrigt vegetariske kost med fx fisk og skaldyr, kalder sig vegetarer. Det bør dog understreges, at DVF ikke anser det som vegetarisk at spise fisk eller skaldyr, også selvom det at supplere en vegetarisk kost med fisk for nogle kan fungere som en fin kombination eller et mellemtrin på vejen til at blive vegetar. Vi opfordrer i stedet til at anvende det mere retvisende udtryk ”pescetar” - en person, der supplerer sin plantebaserede kost med fisk, men ikke spiser andre typer kød. Ligeledes ses udtrykket ”flexitar” om folk der hovedsageligt spiser vegetarisk men somme tider fortsat spiser kød.