Er du vegetar eller vegetarisk interesseret - og savner du vegetarisme
i Nordjylland!
Så er vi meget interesserede i at høre fra dig! Dansk Vegetarforening
arbejder fx på at få oprettet flere vegetariske spiseklubber i
Nordjylland. Så ønsker du at blive skrevet på vores interesseliste til
en sådan, så send en mail til Dansk Vegetarforening på peter (a)
vegetarforening.dk - du forpligter dig naturligvis ikke til noget.
Madklub i Thy
I
2006 startede undertegnede en vegetarisk madklub i Thy, som har
fungeret lidt "on and off". Vi er 5-7 medlemmer, som mødes hos
hinanden; lige nu holder vi pause pga. travlhed med andet. Men jeg vil
meget gerne i gang igen - og gerne med nye mennesker.
Jeg er også ved at starte som vegetarisk kogekone og stiller gerne op som sådan til messer og andre arrangementer.
Bliv medlem af Vegetarisk
Aalborg!
Dansk Vegetarforening har p.t. en aktiv spiseklub i Nordjylland, nemlig
Vegetarisk Aalborg! Det er gratis og uforpligtende at blive medlem -
bare klik på Vegetarisk Aalborg (www.facebook.com/group.php?gid=9899850973),
opret en profil og du er straks medlem af en gruppe, hvor du kan
informere om og blive informeret om arrangementer, tips, opskrifter,
lave aftaler, chatte m.m.
I Vegetarisk Aalborg spiser vi vegetarisk, vegansk o.l. - intet kød.
Alle er velkomne til at være med (selv hvis man ikke bor i nærheden af
Aalborg...), uanset om man er vegetar eller kødspiser.
Folk er meget velkomne til at invitere til spisning hjemme hos sig selv
eller ude i byen, hvor vi bl.a. arrangerer spisning på Huset og
1000Fryd (se længere nede).
Bliv aktiv for et
vegetarisk Nordjylland!
Vi mangler p.t. både folk og ideer til at få ført noget mere ud i
livet. Så har du interesser, ressourcer og/eller kompetencer, som vi
måske kan bruge, som kontakt os endelig!
DVF har en liste over frivillige aktive, som gerne vil kontaktes, hvis
vi f.eks. skal bruge hjælp til en messe eller et andet arrangement,
eller hvis pressen skal bruge vegetarer til en eller anden historie. Jo
flere frivillige vi har i Nordjylland, des større muligheder har vi for
aktivitet i området. Skriv
gerne gennem kontaktformen, hvis du ønsker at være på listen.
Henvendelser ang. DVF i Nordjylland kan rettes til:
Peter Als Peter Freuchens Vej 29 9210 Aalborg SØ
Tlf. 30 20 30 01
Mail: peter (a) vegetarforening.dk
Fremtidige arrangementer i Nordjylland vil blive
annonceret her på siden, såvel som i foreningens generelle kalender.
Bud på vegetarisk mad i
Aalborg:
Selvom Aalborg endnu ikke kan prale af egentlige
vegetariske
restauranter, er der alligevel gode bud på et vegetarisk
måltid i byen. Prøv f.eks.:
Huset
(Hasserisgade 10, 9000
Aalborg), som er et brugerstyret kulturhus, som hver onsdag aften
serverer vegetarisk mad caféen. Er man veganer, kan man ringe
til kokken tidligt på dagen (tlf. 96 33 81 12), der så ofte
vil kunne være behjælpelig. Prisen for et måltid er
40 kr.
Café Tusindfryd(Kattesundet 10,
9000 Aalborg,
Tlf. 98 13 22 21), hvor man hver tirsdag kl. 19 kan få vegansk,
økologisk mad for 20 kr. Der er tale om et brugerstyret
folkekøkken, så det kan være nødvendigt
(eller høfligt) at give en hånd med opvasken bagefter.
Husk at tilmelde dig i god tid.
Restaurant Layalina
(Ved Stranden 7-9,
9000 Aalborg, Tlf. 98 11 60 56) er en libanesisk restaurant, som bl.a.
serverer et par gode vegetarretter med store mængder mad på
tallerkenen.
Café Mertz
(Christiansgade 59,
9000 Aalborg, Tlf. 86 30 03 60) har også fine vegetarretter.
Café Ib Rene Cairo
(Reberbanegade 16 B, 9000 Aalborg, Tlf. 98 16 50 00) er endnu et bud
på et hyggeligt sted med et ok udvalg og rimelige priser.
Udenfor Aalborg:
Drivhuset
v. Eva Bjerrum (Korsholmvej
178, Vesterbølle, 9631 Gedsted, Tlf. 98 64 56 55) bringer
økologisk, vegetarisk mad ud i Nordjylland og har vegetarisk,
økologisk fredagsbuffet en fredag om måneden.