Tallene i listen ovenfor er vejledende, og kan give en rettesnor for, hvad der er gode kilder til kalk. I virkelighedens verden kan indholdet variere lidt på grund af f.eks. forskellige dyrkningsforhold, mineralindhold i jorden og lign.

Men hvad med mælken?

På trods af, hvad du måske har hørt, så kan man sagtens få dækket sit kalkbehov uden nogensinde at drikke mælk. Faktisk er der meget der tyder på, at det er sundest at få sin kalk fra vegetabilske kilder. Når det er sagt, så indeholder mælk ca. 120 mg kalk pr. 100 gram, svarende til hvad man også f.eks. kan få ud af 100 g beriget sojamælk. Og som tabellen ovenfor viser, så er der mange vegetabilske kilder, som indeholder mere kalk pr. 100 gram end mælk gør.

Komælk er en kraftigt koncentreret kilde til en lang række næringsstoffer. Det er rigt på bl.a. kalk, B2-vitamin (riboflavin), fedt og proteiner. Og det indeholder en masse kalorier. Det er klart, for fra naturens hånd er komælk skabt til at opfostre en kalv, så den kan vokse til en ko eller tyr på mange hundrede kilo i løbet af få måneder! Det kræver noget krudt. Men selv køer drikker jo ikke komælk, når de først er vokset op. Når først de er voksne, holder alle pattedyr op med at drikke mælk. Undtagen mennesket.

I vores del af verden har vi det med at drikke komælk, når vi ikke længere skal have modermælken fra vores mor. Vi drikker altså ikke bare mælk, når vi egentlig er udvoksede, vi tager endda mælken fra et andet dyr! Det er vi den eneste art, der gør. Og det siger sig selv, at det er der noget unaturligt ved.

Mange andre steder i verden drikker man ikke komælk, fordi man faktisk ikke kan tåle det. Langt de fleste mennesker af afrikansk, asiatisk, indiansk afstamning - og rigtig mange af sydeuropæisk og sydamerikansk afstamning - kan faktisk slet ikke tåle mælk! Man regner med, at omkring 70% af jordens befolkning ikke kan fordøje mælkesukker, når de først er vænnet fra modermælken. I vores del af verden kalder vi dem mælkeallergikere, men i virkeligheden er det altså os, der kan tåle mælken, der er de unormale.

Når et barn får modermælk, producerer det et enzym kaldet laktase, som gør, at det kan fordøje laktoseindholdet i mælken. Når det så bliver vænnet fra, holder det op med at producere enzymet. Sådan er det i hvert fald hos de fleste mennesker. Det er typisk hvide mennesker af nordeuropæisk afstamning, som bedst kan tåle mælk, og man regner med, at dette skyldes en genetisk mutation, som har gjort, at vi bliver ved med at producere laktase, længe efter, at vi burde være holdt op med det. Derfor kan vi blive ved med at drikke mælk uden at få de bivirkninger, som såkaldt mælkeallergi typisk giver (luft i maven, oppustethed, mavekramper, diarré m.v.).

I vores del af verden får vi typisk at vide, at vi skal drikke en masse mælk for at få kalk nok. Dette skyldes til dels en lang tradition for at drikke mælk, men i vore dage skyldes det også bl.a. en kraftig kommerciel promovering af mælk som kilde til kalk. Men på trods af, hvad kampagnerne siger, kan du roligt lade være med at drikke mælk. Hvis blot du spiser en god og varieret vegetarisk eller vegansk kost, så skal du nok få dit kalkbehov dækket.